![]() Alt, hvis du spørger mig. Online markedsføring er virkelig et "sted" hvor alle dine indre historier kan komme op. Al din tvivl, al dit mindreværd, kontrol, usikkerhed og dit behov for bekræftelse. Sådan er det for mig og for mange af mine kunder i hvert fald. Det medfører en vis ansvarlighed at stille sig frem og sige: "Jeg kan det og det. Og jeg kan hjælpe dig med sådan og sådan." Hvad nu, hvis det ikke passer? Hvad nu hvis det jeg siger, ikke passer? Mærkeligt nok så passer det ALTID, når vi går i detaljen og kigger ned på 1:1 klientbasis. Så er den god nok. Så ved vi godt, at vi kan gøre dét, vi ikke tør sige højt på nettet. Men hvad nu hvis jeg ikke selv er helt perfekt? Hvad nu hvis jeg ikke selv har færdigudviklet mig? Hvad nu hvis de kalder mig en fusker, en bedrager? Hvad så? Eller hvad nu hvis jeg slår en workshop op og der ikke kommer nogen? Hvis jeg har markedsført den på nettet, så kan alle jo se hvilken fiasko jeg er Eller hvad nu hvis... Jo jo, den er god nok Jow jow - at markedsføre sig på nettet har alt at gøre med din spiritualitet og din personlige udvikling. Faktisk vil jeg sige, at jeg aldrig har været i større personlig udvikling end efter jeg begyndte med at markedsføre mig på nettet. Og jeg har ellers været omkring en del indenfor den branche, skulle jeg hilse og sige. Men aldrig har jeg været så meget i proces eller haft de samme muligheder for at gro og udvikle mig, som da jeg gav mig til at markedsføre mig online. Lige nu er jeg f.eks. i gang med at markedsføre en workshop, jeg holder den 6. Juni. Tilmeldingerne tikker stille og roligt ind. Det er jo helt fantastisk, ik? Eller er det? For hvis mit ego skal være helt ærligt, så ville det være super fantastisk, hvis det væltede ind med tilmeldinger. Så ville jeg virkelig juble. For så ville mit ego blive bekræftet i, at det er fantastisk og at det jeg (mit ego) gør, er helt rigtigt. Det samme gælder for mit nyhedsbrev, mine facebookposts og mine nyhedsbreve, mine videoer, mine ... Måske du kender dem fra dig selv?
Online markedsføring kan være den største personlige udvikling Så JA. Online markedsføring for hjertearbejdere har ALT at gøre med spiritualitet og personlige udvikling. Det er en af de ting, der gør det så fantastisk. Fordi vi virkelig har muligheden for at formidle vores dybere budskab - vores højere formål. Så ja, jeg bliver dybt frustreret OG jeg elsker det helt vildt og jeg holder aldrig op. Jeg er simpelthen for dybt involveret i mit højere formål, som er at hjælpe dig mest og bedst muligt med de talenter og evner, jeg har fået og udviklet gennem tiden. Og det samme gælder dig. Med online markedsføring har du virkelig en mulighed for at inspirere, hjælpe og støtte dine omgivelser til at opnå det, de ønsker sig allermest. Men ja, vi er ikke perfekte. Og ja vi lærer hele tiden nyt. Selvfølgelig udvikler vi os og bliver bedre og bedre Hvad kan du gøre? Så næste gang, du tænker "Det der online markedsføring - til helvede med det." Så stop op, træk vejret og tænk "Hvad ville min sjæl gøre?" - "Hvad er mit højere formål med det her? Hvad vil jeg gerne hjælpe, inspirere og støtte med lige her & nu?" Hvordan kan din online markedsføring hjælpe med det?
Selvfølgelig er der nogle helt fundamentale teknikker og "best practice", der rent strategisk & teknisk virker bedre end andet. Ingen tvivl om det og dem skal jeg nok også lære dig. Men for nu! Lav en liste over, hvordan du kan bruge din online markedsføring til at formidle dit budskab. Vær ikke genert, bange eller sky. Det er blot dit ego, der forsøger at beskytte dig. Hvad kan du gøre på en nydelsesfuld og let måde for at formidle dit budskab til verden via din online tilstedeværelse? Go for it! Og måske ses vi den 6. Juni? Online markedsføring - nu med nydelse & lethed![]() Brug din online markedsføring til at sprede dit budskab, tjene flere penge og gør en forskel ude i verden - nu med nydelse & lethed. Læs meget mere lige her |
Jeg hedder Betinna Meike og er indehaver af KvinderOnline.dk.
Jeg hjælper dig, der er coach, healer, mentor, behandler m.m. - med at få flere kunder, tjene flere penge og gøre en endnu større forskel med din forretning - nu på en nydelsesfuld og harmonisk måde. Feminin Business
Healing Få skruet op for din essens og slip det, der står i vejen for din succes og dit kundeflow!
"Hold op med at knokle! Lær hvordan du driver din business ud fra din genizone.
|